Kontodeling og udvikleradgang

Som ejer af et webhotel kan man få brug for, at give andre adgang til ens konto og webhotel. Det kan være en udvikler eller en person som skal hjælpe med at administrere domæne og webhotel. Hos Simply.com er det nemt og sikkert at gøre dette gennem vores brugersystem. Denne artikel gennemgår hvordan du kan gøre det og hvilke ting du skal være opmærksom på for, at sikre dig mod problemer.

Brugeradgang

Hos Simply.com har du din konto som kan indeholde et eller flere domæner og webhoteller. For at få adgang til sin konto bruger man sit login, også kaldet Simply.com-bruger.
Flere brugere kan have adgang til en konto, så man i samarbejde kan administrere domænerne. Bruger-adgang for en konto administreres i kontrolpanelet ved at vælge Konto i menuen til venstre og herefter Kontoadministration.

Under overskriften ”Brugere” kan man se hvilke personer der har adgang til den pågældende konto. Derudover findes knappen ”Tilføj brugeradgang” hvor man kan tilsende bruger-invitationer til nye brugere, eller give eksisterende brugere adgang til kontoen. Hver bruger har desuden et rødt kryds, som man kan bruge til at fjerne den pågældende brugers adgang til kontoen.

Best practices

  • Giv aldrig adgang til en bruger som du ikke stoler på.
  • Del ikke dit login med andre.
  • Alle brugere har samme rettigheder ift. administration af kontoen og produkter der på.
  • Husk at fjerne brugeradgang igen, hvis en person kun skal have adgang midlertidigt.
  • Alle brugere har adgang til produkt-adgangskode (FTP, MySQL mv.). Skift altid koden, hvis du fjerner en brugeradgang.
  • Alle brugere har adgang til alle produkter på kontoen. Hvis en person kun skal have adgang til et enkelt domæne anbefaler vi at overdrage det domæne til sin egen konto som personen kan gives adgang til. Du kan læse hvordan et produkt overdrages i vores FAQ
  • For at sikre dit eget login bedst muligt anbefaler vi kraftigt at aktivere 2-faktor login på sin bruger. Vi understøtter 2-faktor login via authenticator apps som Authy, Google Authenticator, Microsoft Authenticator osv. 2-faktor login aktiveres i kontrolpanelet ved at klikke på sit brugernavn øverst til højre og vælge ”Brugerprofil”. På den efterfølgende side er der en knap til at aktivere 2-faktor under overskriften ”Sikkerhed”.

Anden adgang

I nogle tilfælde behøver en person formentlig ikke fuld adgang til din konto hos Simply.com. Det kan f.eks. være at en udvikler som kun skal have FTP adgang, eller skal have et login til WordPress (eller lignende CMS).

FTP login

FTP giver adgang til at kunne uploade, slette og redigere filer til ens hjemmeside. Nogle webudviklere vil kunne nøjes med at logge på FTP for at lave de nødvendige ændringer.
Hvis det det er tilfældet, skal de blot have brugernavn og FTP-adgangskode. Hvert webhotel har ét login til FTP. Loginoplysningerne finder du i kontrolpanelet under Administration -> Loginoplysninger når man har valgt sit webhotel.
Hvis du har delt FTP oplysninger med en udvikler, og de er færdige med at bruge det, anbefaler vi at du ændrer adgangskoden. Det gøres under Administration -> Ændre adgangskode.

WordPress adgang

WordPress sider har sit eget separate brugersystem. Hvis man skal ændre på en WordPress side vil det som regel være nok at oprette en bruger i WordPress, så kan man få adgang til at oprette nye indlæg og sider eller ændre i sidens design.
For at tildele adgang til en WordPress side, skal man logge ind i WordPress administrationen. Under Brugere i menuen kan man vælge Tilføj ny. Her udfyldes brugernavn, e-mail, adgangskode osv. For at oprette det nye login, som efterfølgende kan gives til personen.
Vi anbefaler at man opdaterer adgangskoden til sin egen første gang man logger ind.

WordPress har en række forskellige roller som giver adgang til forskellige ting på siden. ”Admin” rollen har fuld adgang mens ”Forfatter” f.eks. kun kan tilføje og administrere indlæg. Du kan læse om diverse roller hos WordPres

Artikel fra support-kategorien: Generelt