Fejl 500 opstår normalt når der er en syntaks-fejl i .htaccess filen på dit webhotel. Fejl i .htaccess filer kan opstå hvis din side er blevet kompromitteret eller hvis du eller dit CMS har indsat ugyldige kommandoer i den.
Du kan kigge i logfilerne om der er registreret fejl, det gøres under "Website" > "Webserver logs" i vores Kontrolpanel.
Omdøb evt. .htaccess filen for at bekræfte om det er den der giver problemer, kontroller og ret så filen for fejl.
Fejlen kan også opstå hvis der er en PHP-kodefejl på webhotellet (og visning af PHP-fejl er deaktiveret), dette kan bl.a. opstå hvis dit webhotel er løbet tør for plads eller hvis der er lavet kodeændringer. Sørg for dit webhotel/CMS er opsat til at vise kodefejl.
Artikel fra support-kategorien: PHP