Denne fejl opstår når det enkelte webhotel har for mange samtidige PHP-tråde kørende.
Et webhotel kan opleve denne fejl, hvis det er under angreb eller webhotellet ikke er optimeret godt nok til at håndtere mange samtidige besøg, fx. fra crawlers. Problemet kan også opstå hvis der er installeret dårlige plugins, eller der er tunge SQL-kald der er under afvikling, som PHP-trådene står og venter på.
Sørg derfor altid for at aktivere og installere cache-moduler og andre funktioner som kan mindske dit webhotels ressourceforbrug.
Du kan følge dit webhotels aktuelle ressourceforbrug under menupunktet "Website" i vores Kontrolpanel. Her er også, under "Ressourceforbrug" beskrevet nærmere hvad du kan gøre for at afhjælpe problemet.
Ofte er årsagen til fejl-koden dog blot at ens side er ved at "vokse" ud af nuværende hosting-pakke hos os, og du kan derfor opgradere til en større pakke med flere ressourcer i for at afhjælpe problemet.
Du kan opgradere dit produkt til en større pakke, med flere PHP-tråde, og dermed hæve ressource-loftet. Opgrader dit produkt igennem vores Kontrolpanel.
En midlertidig løsning på problemet kan være at genstarte alle PHP-processer/tråde på webhotellet. Det gøres under menupunktet "Website".
Artikel fra support-kategorien: PHP